Spring til indhold

Mand og mand imellem - Mænd, stress og mindfulness, foredrag ved Alex Haurand, tirsdag d. 20. marts kl. 17

Mand og mand imellem - Mænd, stress og mindfulness, foredrag ved Alex Haurand, tirsdag d. 20. marts kl. 17

D. 9. januar kl. 16.15 sparker Mand og mand imellem det nye år igang med en omgang yoga kun for mænd, når yogainstruktør Kristine Amalie Æbelø, fra Nordisk Yoga i Odense, kigger forbi. Undervisningen er tilrettelagt så alle kan følge med – også dem der aldrig før har prøvet kræfter med yoga. Efter yogaen er der hyggelig fællesspisning, og det hele foregår i Frivillighuset i Havnegade 3. Arrangementet er gratis at deltage i, man skal blot melde sig til. Ved tilmelding sikrer man sig både plads på en yogamåtte – samt en plads omkring spisebordet til den efterfølgende fællesspisning. Der vil være yogamåtter til rådighed, så det eneste det kræver er, at man(d) møder op udstyret med en portion nysgerrighed og iklædt tøj der tillader bevægelse. Tilmelding kan ske på info@kontaktmellemmennesker.dk eller tlf. 62201130 og sker efter først-til-mølle-princippet.

Yoga er en træningsform, der kombinerer øvelser i styrke, smidighed og balance i koordination med åndedrættet. De sidste ti år er yoga gået fra at være et storbyfænomen til at blive dyrket rundt i hele landet, og selvom størstedelen af de danske yoga-udøvere er kvinder, så er yoga altså også for mænd. Det kunne man f.eks. se da Peter Qvortrup Geisling fra Sundhedsmagasinet på DR1 for nyligt fulgte en gruppe mænd fra Esbjerg i forsøget på at beskrive hvilke positive effekter yoga har på (mande-)kroppen og mænds generelle velbefindende. I de otte uger Sundhedsmagasinet fulgte mændene oplevede de medvirkende øget smertereduktion, øget smidighed og øget energi og overskud i hverdagen. Og hvem kunne ikke godt tænke sig det? Mand og mand imellem tager altså udfordringen op til januar.

Mand og mand imellem er en mande-cafe hvor mænd kan mødes om det, de synes er spændende og sjovt. Her udspringer aktiviteterne af de fremmødtes egne interesser og lyster og alle mænd er således velkomne til at komme og deltage i de planlagte aktiviteter, eller selv komme med ideer og oplæg til nye spændende projekter. Man(d) er også velkommen til bare at komme og hænge ud og møde nye mennesker – der er altid kaffe og the på kanden. Mand og mand imellem har åbent alle tirsdage kl. 16-19 (dog lukket sidste tirsdag i måneden) og er et samarbejde mellem Medborger Caféen og Kontakt Mellem Mennesker- Frivilligcenter Sydfyn. Sponsoreret af Kulturministeriet.

Tilmelding til arrangementerne kan ske på info@kontaktmellemmennesker.dk eller på tlf.62201130, og er efter først til mølle.

På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Ved fortsat brug af websiden godkender du brugen af cookies  Læs mere