Spring til indhold

Vi søger en kollega til gåturs-team til gangtræning af ung mand med handicap

Har du tid til at gå tur med Kim

Kim er 36 år og bor på Botilbud Ryttervej, som er et tilbud for mennesker med fysiske og mentale handicap. Kim er kørestolsbruger, men kan gå og stå med hjælp og har en max. gangdistance på ca. 1 km, når han får hjælp fra 3 personer.

Vi søger en person, der har lyst og mod på at være en del af vores gåturs-team. Vi går 3 personer en tur på ca. 1 km. sammen med Kim tirsdage formiddage i tidsrummet kl. 10-11, hvor vi går i området ved Botilbud Ryttervej.

Aktuelt søger vi en person til hjælp hver anden tirsdag i tidsrummet kl. 10-11. Desuden kan der i sjældne tilfælde være et behov en lørdag formiddag i samme tidsrum.

Kim har ikke talesprog, men han forstår fuldt ud opgaven, og han er venlig og nem at samarbejde med. Der stilles ikke særlige krav, men en vis fysisk styrke og en højde over ca. 170 cm. vil være en fordel. En omsorgsfuld og humoristisk tilgang bidrager til, at Kim føler sig tryg ved sine hjælpere.

Der ydes en timebetaling (ledsagertakst) fra Botilbud Ryttervej. Vi håber at finde én eller flere, der kunne have lyst til at hjælpe Kim med at vedligeholde sin evne til at gå.

Eventuelle interesserede er velkomne til at deltage uforpligtende på en gåtur en tirsdag formiddag kl. 10.00 fra Ryttervej 51, og kan derved danne sig et indtryk af opgavens karakter og omfang.

Har dette vakt din interesse kan henvendelse rettes til:
Torben og Lisbet Toft-Nielsen (Kims forældre)
Tlf: 2855 4281 / 2398 5940
Mail: lisbet.tn@gmail.com

På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Ved fortsat brug af websiden godkender du brugen af cookies  Læs mere