PRESSEMEDDELELSE - Lokale løver gav juleposer til 33 familier
På billedet ses Narges (tv) og Morteza Ghaemi fra Frivillighuset – og Kirsten Puggaard fra Lions i Svendborg, som donerede juleposer og gavekort til 33 sydfynske familier.
3. januar 2020
Svendborg: Lions Klub Svendborg har igen i december 2019 solgt juletræer ved den gamle smedje ved rundkørslen på vej mod Thurø.
En kombination af en venlig leverandør af juletræerne og Lions-medlemmernes ihærdige salgsaktiviteter, trods det våde vejr, har resulteret i et fint resultat, som gav mulighed for at glæde 33 familier med en julepose og gavekort til Rema 1000 i Ørkildsgade.
Juleposerne blev uddelt af Lions i et samarbejde med medarbejdere fra Frivillighuset, som sørgede for, at de rigtige familier og værdigt trængende, blev begunstiget./mith
På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold.
Ved fortsat brug af websiden godkender du brugen af cookies Læs mere