Vellykket weekendlejr for mødre og børn

Takket være stort sponsorstøtte kunne Frivilligcenter Sydfyn/ Kontakt mellem Mennesker igen i år sende 54 personer på sommerlejr.

Vellykket weekendlejr for mødre og børn

De mange børn på lejren hygger sig i fællesskab og nyder at blive forkælet af de voksne.

Det er ikke alle, der har mulighed for at komme på ferie med deres børn, og derfor har Frivilligcenter Sydfyn/Kontakt mellem Mennesker gennem ni år arrangeret en lejr for mødre og børn, både danske og familier med anden etnisk baggrund, og i år gik turen til Teglgårdsparken ved Silkeborg.

For de mange børn blev det en begivenhedsrig weekend med mange aktiviteter, men ikke mindst den store pool og legepladsen blev flittigt benyttet. Formålet med turen er, at skabe kendskab og venskab mellem danske og etniske kvinder og børn under afslappede forhold, og turens to arrangører, Nagnes Samimi og Bodil Faber, som er frivillige ved Frivillighedscenter Sydfyn/Kontakt mellem Mennesker, siger at hele ideen bag lejren er at skabe socialt samvær og venskaber, og alle bliver udfordret sprogligt og medmenneskeligt.

 

Vellykket weekendlejr for mødre og børn

Der var plads til begejstring, da boblebadet blev tændt

-Vi oplever, at både børn og voksne efter lejren finder hinanden i netværk og dermed kan hjælpe og støtte hinanden i hverdagen, og det er lige præcis det, vi ønsker at opnå, siger de to arrangører, der er taknemlige over de store donationer og sponsorater de har fået gennem årene, som er helt afgørende for, at disse lejre kan holdes.

 

Vellykket weekendlejr for mødre og børn