Spring til indhold

Ugeavisen støtter de små foreninger

Foreningen Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg er en 30 år gammel lokal forening i Svendborg, vi er partipolitisk neutrale og uafhængige af religiøse interesser. Vi arbejder for at styrke det frivillige arbejde og det sociale og kulturelle samvær i Svendborg kommune.

Café for danske og udenlandske kvinder

egnbuecaféen for kvinder, hos Narges

Kvinder i alle aldre og forskellige nationaliteter møde i Café hos Narges.

Café hos Narges er for kvinder, der vil have netværk, fællesskab, oplevelser, aktiviteter og kulturmøde.

Det er projektleder Narges Samimi, der har taget initiativ til Café hos Narges.
Det er projektleder Narges Samimi, der har taget initiativ til Café hos Narges.
Café hos Narges, der holder til i Frivillighuset i Havnegade 3, henvender sig til både danske og udenlandske kvinder, der ønsker kulturel erfaringsudveksling og større netværk. – Formålet med “min café” er styrke kvindernes selvtillid, selvværd og samvær og give viden om muligheder i det danske samfund, fortæller projektleder Narges Samimi. Café Narges er også et springbræt til uddannelse, integration på arbejdsmarkedet og bedre økonomi. – Gennem deltagelse i fællesskabet afhjælpes ensomhed og isolation. Der skabes netværk og en øget selvstændighed blomstrer frem, siger Narges Samimi. Omdrejningspunktet i Cafe hos Narges, er en ugentligt cafe, hvor man kan møde andre kvinder fra forskellige kulturer og nationaliteter. I fællesskab laver og anretter kvinderne et måltid mad i en hyggelig atmosfære. Kvinderne snakker på kryds og tværs, der spilles bingo og deltagerne byder selv ind med emner. Ud over cafeen tilbyder Narges team af frivillige et syværksted med uddannede frivillige skræddere, og deltagere af cafeen har tilbud om ugentlig tur i svømmehal. Den første onsdag i hver måned holder cafeen åbent om aftenen, hvor der er informationsaften med relevante oplæg, f.eks. kvinders økonomi, sundhed, brug af biblioteket og uddannelsesmuligheder. Desuden har cafeen med succes gennem ni år holdt en årligt kvindelejr med børn – og som noget nyt i 2019, en fælles kvindelejr i samarbejde med Kvindehuset i Århus. Café hos Narges bygger på frivilligt socialt arbejde, hvilket betyder at den iranskfødte projektleder har et fast team af 10 frivillige. I cafeen deltager ugentligt 20-25 kvinder fra op til 10 forskellige nationaliteter. Narges Samimi er medlem og har et tæt samarbejde med integrationsrådet i Svendborg. Alle midler, som Café hos Narges modtager går direkte til aktiviteterne, forplejning, transport, svømmebilletter mm. Café hos Narges har åbent hver onsdag fra kl. 14-16, første onsdag i måneden er der informationsaften fra kl. 18-20. – Alle kvinder er hjerteligt velkomne og tilmelding er ikke nødvendig, siger Narges Samimi.
Café for danske og udenlandske kvinder.
Café hos Narges henvender sig til både danske og udenlandske kvinder, der ønsker kulturel erfaringsudveksling og større netværk.

Café hos Narges

holder til i Frivillighuset, Havnegade 3A, 2. sal. Café hos Narges har åbent hver onsdag fra kl. 13.00 til 15.00, den første onsdag i måneden dog fra kl. 18-20. Der er ugentligt syværkssted torsdag fra 16.00 til 18.00 Har man spørgsmål, så ring på 6220 1130 eller mail; narges@ kontaktmellemmennesker. dk Man er også velkommen til at kigge ind til Kontakt mellem Mennesker og høre mere – åbent man-tors fra 10-16.

På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Ved fortsat brug af websiden godkender du brugen af cookies  Læs mere