Har du tid og lyst til at være bonusbedste for en familie?

Vi har lige nu mange henvendelser fra familier, oftest en voksen med et eller flere børn, der enten ikke har bedsteforældre i sit netværk, eller hvor ”bedster’ne” ikke bor i nærheden. Vi søger derfor dig der har tid, lyst og overskud til at indgå i en familiær relation – og som måske også savner et nært fællesskab at dele hverdag og fælles oplevelser i. Er du interesseret i at høre om hvilke familier der lige nu søger netop dig, så ring til Kontakt mellem Mennesker på 62 20 11 30 og hør nærmere.