Gældsrådgivningen søger frivillige gældsrådgivere til den økonomiske rådgivning ”På fode igen” i Svendborg.

Skal du også være frivillig?
Skal du også
være frivillig?

KFUM’s Sociale Arbejde rådgiver mennesker i udsatte livssituationer om økonomi og gældsproblemer. Vores gældsrådgivningsprojekt hjælper mange forskellige slags mennesker, der alle står i en svær situation og har brug for overblik over deres økonomi.

Vi søger lige nu frivillige gældsrådgivere til vores økonomiske rådgivning “På Fode Igen” i Svendborg. Rådgivningen foregår på Kontakt mellem Mennesker Havnegade 3 i Svendborg.

Har du erfaring med økonomi, jura, socialret eller lignende, kan du afsætte 2 timer hver anden uge og har du lyst til at:
⦁ bruge dine faglige kompetencer til at hjælpe andre?
⦁ kommunikere med mange forskellige slags mennesker?
⦁ formidle økonomi og evt. lovstof på en forståelig måde?
⦁ gøre en forskel for mennesker, der har det svært?

Så hører vi meget gerne fra dig!
Måske er du den vi lige står og mangler?

For nærmere info:
kontakt projektmedarbejder Hanne Høy
21345979/hah@kfumsoc.dk eller se mere på:
www.kfumsoc.dk/projekter/paa-fode-igen/pfi-bliv-frivillig