Foreningsservice

Gratis lån af lokaler i Frivillighuset. Som forening eller aktivitet kan man gratis låne et lokale i Frivillighuset. Har vi ikke et lokale der passer til jeres behov, så hjælper vi jer gerne med at finde et lokale andetssteds.

Kontorhjælp. Lån af skrivebordsplads og adgang til billig kopiering.

Faglig sparring. Vi støtter nye og etablerede initiativer ved at give jer mulighed for at trække på Kontakt mellem Menneskers netværk og samarbejdspartnere. Vi tilbyder faglig sparring på dine ideer til projekter, aktiviteter og oprettelse af ny forening. Vi tilbyder desuden også sparring på hvor du som forening kan finde legater, fonde, puljer og andre tilskud, der kan søges af foreninger.

Find frivillige til jeres forening. Vi har mange års erfaring, og god succes med, at finde frivillige til de lokale foreninger. Vi annoncerer gerne jeres frivilligjob på Frivilligjob.dk, på husets tavler, på vores hjemmeside og på vores facebookside – og ikke mindst tager vi jeres opslag med ind i de samtaler vi har med borgere der henvender sig til os med ønske om et frivilligt arbejde.

Planlægning og afholdelse af tværgående aktiviteter og kurser for foreninger. Kontakt mellem mennesker tilbyder løbende gratis kurser for foreninger, og afholder løbende tværgående netværksaktiviteter, blandt andet i samarbejde med den kommunale brobygger og Frivilligrådet i Svendborg.

Synliggørelse. Hvert år afholder Kontakt mellem Mennesker foreningsmarked, hvor de lokale frivillige sociale foreninger har mulighed for at mødes, netværke og synliggøre sine aktiviteter overfor borgerne i byen.

Den Sociale Vejviser Vi indsamler løbende information om de lokale frivillige sociale foreninger i Svendborg og nærmeste omegn. Informationerne opdateres i en elektronisk oversigt, der gør det nemt for borgere, kommunalt ansatte og andre med interesse for at finde vej ud til foreningerne. Oversigten finder du her.
Mangler jeres forening? Tilmeld din forening her – du også sende os rettelser til os om din forening med formularen.