Fællesskaber er noget vi bygger.

Fra medio september kan ildsjæle i det byggende miljø igen søge støtte til at gøre projektdrømme til virkelighed gennem Realdanias kampagne Underværker.

Kampagnen inviterer alle, der arbejder frivilligt og engageret i det byggede miljø med at skabe nye rammer for fællesskaber og forbedre og udvikle lokalsamfundet, til at søge økonomisk støtte til at føre gode og originale idéer ud i livet. Realdania har afsat 45 mio. kr. til tre ansøgningsrunder frem mod 2020.

Næste ansøgningsfrist er den 13. december 2018.

I kølvandet på den nye ansøgningsmulighed byder Underværker og lokale ildsjæle også indenfor til en række idéværksteder rundt omkring i landet. Her kan interesserede ildsjæle syreteste og videreudvikle deres projektidéer i dialog med repræsentanter for Underværker, møde det nye bedømmelsesudvalg og få inspiration fra andre ildsjæle. Arrangementerne finder sted henover efteråret 2018.
Læs mere på  Underværker.dk og Invitation til Underværker

 

Fællesskaber er noget vi bygger