Er du forældre til en ung der er på vej ud i, eller som står midt i et brug af rusmidler?

Foreningerne Kontakt mellem Mennesker og Natteravnene inviterer torsdag 28. marts kl. 16-18 til et gratis oplæg om hvordan man som forældre kan støtte og hjælpe sine unge med at komme ud af et misbrug og tættere på det liv, de ønsker sig.

Gennem de sidste måneder har Fyens Amts Avis publiceret flere artikler om et stigende problem med et synligt hashsalg på gaderne i Svendborg – og om forældre der magtesløse står på sidelinjen og ser deres unge blive trukket ind i et misbrug.
”Kontakt mellem Mennesker” er blevet kontaktet af forældre der står med et stort behov for at tale med andre om hvordan man bedst hjælper sit unge menneske der har, eller er på vej ud i et misbrug.
”Natteravnene” - et frivilligt præventivt forældreværn i Svendborgs natteliv - oplever også at der er sket ændringer på gadeplan.
Derfor har ”Kontakt mellem Mennesker” og ”Natteravnene” inviteret familie- og psykoterapeut Anine Boisen til at holde et oplæg rettet mod forældre der oplever at stå med de udfordringer det er at have en ung på vej ud i, eller som allerede har, et stofmisbrug.

”Unge ryger ikke hash, fordi de er umulige og uopdragne.”

Anine Boisens oplæg vil tage udgangspunkt i hendes bog “Unge og hash – en guide til forældre og professionelle” – og hun vil i oplægget bruge sin erfaring med forældreinddragelse i behandlingsarbejdet, samt som underviser fra Stofrådgivningens efteruddannelser.

Hendes tilgang til de unge, handler om at se på den unge og dennes valg med et andet og mere positivt syn: ”Unge mennesker er altid mere end deres forbrug. Der er altid flere fortællinger i en ungs liv end den, der drejer sig om rusmidlet. Fortællinger, der måske er trukket i baggrunden til fordel for rusmiddelfortællingen. Det er fortællinger om levet liv, hvad de sætter pris på, hvem der har været betydningsfulde, hvad de har gjort, og hvad der nu er vigtigt for dem. Og det er de fortællinger, der skal foldes ud, det er gennem dem, at de unge får større fornemmelse af hvad de kan – deres færdigheder, hvad de ved – viden om dem selv, livet og deres værdier og hvad de vil – deres drømme og håb”

Anine Boisen familie- og psykoterapeut - fotograf Katrine TuborghAnine Boisen mener ikke at de unge går ind i et misbrug for at provokere: ”De unge ryger hash, fordi det hjælper dem med noget – enten at få det sjovere eller at undgå at mærke svære følelser og det pres, som moderne kulturelle normer påfører os mennesker – og måske er alle tre ting i spil på en gang”.

Du kan læse mere om Anine Boisens arbejde med unge, misbrug og forældrerollen på hendes hjemmeside www.anineboisen.dk.

Der er begrænset med pladser.

Oplægget foregår torsdag d. 28. marts i Frivillighuset, Havnegade 3, og retter sig mod forældre til unge med misbrugsproblematikker. Det er gratis at deltage. Der er dog begrænset med pladser til oplægget og det er derfor en god ide ikke at vente for længe med at tilmelde sig.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til Kontakt mellem Mennesker på 62 20 11 30 mandag-torsdag mellem kl. 10-16 senest mandag d. 25.3.

Har du som forældre brug for nogen at dele dine tanker med?

Efter oplægget vil der være mulighed for at tilmelde sig en selvhjælpsgruppe, hvor deltagerne i gruppen får mulighed for at have fokus på netop det at være forældre til en ung i et misbrug.
En selvhjælpsgruppe giver mulighed for at mennesker kan mødes på lige fod for at dele erfaringer om et emne. Gruppen vil være et frirum, hvor man kan dele svære tanker og følelser - og finde styrke til at komme igennem svære hændelser og løse de problemer man oplever i sit liv. Selvhjælpsgruppen kan blive et nyt netværk for gruppens deltagere - et netværk, som forstår og kan støtte på en anden måde end andre i ens eget netværk. Deltagelse i selvhjælpsgrupperne er gratis og deltagerne har tavshedspligt.
Har du ikke mulighed ​for at deltage i oplægget, men vil gerne deltage i en selvhjælpsgruppe, så kan du tilmelde dig gruppen ved at sende en mail til Kontakt mellem Menneskers selvhjælpsprojektmedarbejder, Lene Elinor Jørgensen - lene@kontaktmellemmennesker.dk.

Foreningen Kontakt mellem Mennesker har en årelang tradition for at igangsætte og facilitere selvhjælpsgrupper baseret på behov udtrykt fra lokale borgere der henvender sig til foreningen. I en selvhjælps- eller netværksgruppe mødes man med andre, der står med samme udfordring eller behov som en selv. En selvhjælps- eller netværksgruppe er hverken terapi eller behandling, men en unik mulighed for at finde støtte og andre at dele sine tanker med.
Har du lyst til at deltage i en selvhjælpsgruppe, vil du vide mere eller har du forslag til opstart af en gruppe, så kan du kontakte Kontakt mellem Menneskers selvhjælpsprojektmedarbejder Lene Elinor Jørgensen på 42 74 57 10, eller pr. mail til lene@kontaktmellemmennesker.dk

Foreningen Natteravnene er en landsdækkende forening der har til formål at skabe større lokal tryghed, livsglæde og gode fællesskaber, specielt blandt børn og unge. Det sker gennem synlig tilstedeværelse i det offentlige rum – både i dag-, aften- og nattetimerne. Natteravnene har ingen sociale eller politimæssige beføjelser, og deres indsats er uafhængig af partipolitik, politiske ideologier samt religioner og har alene et humanitært sigte.

Kildemateriale – artikler i Fyens Amts avis:

12. januar 2019 Nyt ungdomsoprør: Unge hashrygere føler sig uovervindelige

11. januar 2019 Politidirektør: Hash er et stigende problem i det sydfynske

4. december 2018 Hash i Svendborg: - Det er blevet mere synligt i gadebilledet

21. oktober 2018 Mor råber om hjælp: Min 17-årige søn er blevet narkoman og ingen kan gøre noget

19. september 2018 Debat: Svendborg flyder med stoffer

En personlig beretning om en forældres oplevelse af at være tæt på en ung i et misbrug.

(Kontakt mellem Mennesker kender kvindens navn, som her ønsker at være anonym.)

”Den dag du finder ud af, dit barn ryger hash engang imellem, rynker du brynene og tænker, ”det er jeg ikke tilfreds med, men: hvis det så bare bliver ved det, så håber jeg, det går i sig selv ret hurtigt”. Senere – meget senere – finder du pludselig ud af, at dét barnet har rodet sig ud i, er et misbrug af andre ting, og hele din verden vælter – det samme gør selvbebrejdelserne, men det er ned over dit eget hoved, for: ”Hvorfor har jeg ikke set det komme?”

Det gjorde du måske ikke, fordi den verden ligger så fjernt fra det liv og den opdragelse, som du har givet dit barn, at du ikke havde fantasi til at forestille dig, det kunne ske. Men det gjorde det. Du falder ned i et dybt hul, for hvor skal du gå hen? Hvad tænker dine omgivelser? Hvor (føler du) at du har svigtet? Hvad skal du gøre?

Ja, det er straks værre – for er dit barn eller unge menneske ikke indstillet på at stoppe her og nu, er I ”Palle alene i verden” - desværre. DU har IKKE svigtet. Dit barn har måske haft nogle udfordringer i skolen, som til sidst har væltet hans/hendes læs – og dér er der heller ikke meget hjælp at hente i det etablerede system. Det kan være følelsen af at være ”uden for” i de virkelige kammeraters kreds, hvorfor det unge menneske bliver et – meget nemt – offer for fællesskabskulturen i misbrugsmiljøet.

Er dit barn/unge menneske under 18 år, har du stadig mulighed for at rende myndighederne på dørene – og her i Svendborg er de trods alt mere lydhøre end andre steder i landet – jeg ved, hvad jeg taler om. Men ellers er dine muligheder ret begrænsede, for jo mere du forsøger at tale med og påvirke dit barn den rigtige vej, jo mere indædt overbevist bliver ”ungen” om, at den har ret!

Jeg trak mig tilbage og sagde ”jeg kan ikke mere” - nu må bostøtten og Misbrugscentret tage over. Det har de gjort, med mig på bagsmækken, for selvom jeg er irriterende for det unge menneskes samvittighed, er jeg stadig en vigtig person i hans liv. Men – hvis vi kunne finde sammen i en gruppe, hvor vi bare kan snakke sammen – tude frustrationerne ud – holde om – drikke kaffe/te i litervis: kort sagt, bare være der, når livet er svært for OS som pårørende, så vil vi kunne nå langt og dermed være bedre til at støtte vores unge menneske, den dag han/hun vælger at sige: ”NOK ER NOK”.”